Kåringen i August 19-20 - som samtidig bliver en fejring af vores jubilæum, finder sted hos Helgstrand Dressage i Vodskov. Vi opfordrer til at alle heste der ankommer til Helgstrand har været igennem herpes vaccinations-programmet. Derudover vil der blive taget temperatur på de heste der ankommer til stedet. 

 

Helgstrand kommer til at danne rammen for vores kåring, hvor vi også tilbyder Ibop, hingsteshow, jubilæums show med alle vores lokalforeninger og dressurstævne. Og vi topper det hele med en festlig lørdag aften, i den smukke VIP-lounge. Her bliver det også muligt at deltage i fællesspisning lørdag aften. Der er altså masser at glæde sig til. Tilmelding til spisning kommer på klubmodul senere hen på sæsonen. 

 

I kan få jeres føl chippet GRATIS. Endnu en god grund til at melde jeres føl til kåring.

46706055_2293843920694800_6235432124468428800_o.jpg

Allerede nu kan vi løfte sløret for de avlsgodkendte hingste der kommer og sætter gang i festlighederne. 

 

De to dansk avlede hingste: Ulbe og Yme. Og dernæst Gosse og Nane.

 

For at gøre det nemt for Jer, har Dansk Frieser Forbund lavet en favorabel aftale med Radisson hotellet i Aalborg

Priser, enkeltværelse koster 750 kroner,  dobbeltværelse 850 kroner. Priserne er pr. Nat og inkluderer morgenmad, og der vil være mulighed for at købe frokost ved Helgstrand. Oplys blot, at I deltager i Dansk Frieser Forbunds event hos Helgstrand. Princippet er først til mølle. For booking af værelser, kontakt hotellet tlf. 98 16 43 33 eller pr. Mail: reservations.limfjord@radissonblu.com   

Læs mere om hotellet her: 

https://www.radissonhotels.com/da-dk/hoteller/radisson-blu-aalborg-limfjord/kontakt

 

Men vi tilbyder også overnatning i medbragt campingvogn/ telt, på matriklen hos Helgstrand Dressage. Prisen vil være 100 kr. pr. Person for hele weekenden. Børn under 5 år vil være gratis. 

 

Vi har allerede åbnet for tilmeldingerne – under events

https://danskfrieserforbund.klub-modul.dk/default.aspx

Sidst men ikke mindst, er der GRATIS entre for alle tilskuere. Så husk at inviter familie og venner. 


Lewis 2.jpg

Indenfor kort tid begynder de første dyrskuer at løbe af stablen, og vi håber at så mange friesere som muligt vil være repræsenteret, især i år, hvor vi fejrer 35 års  jubilæum. 

 

Alle frieserudstillere ved årets dyrskuer vil i år blive overrakt en 35 års jubilæums roset. 

De første racerepræsentanter har allerede meldt sig under fanerne. 

  • Roskilde Dyrskue har vi glæden af Anne Walther Lange. 
  • Landsskuet i Herning har vi fornøjelsen af Malene Færch. Hvor Bauke De Boer vil fra Holland er dommer 

 

To garvede frieser ejere, der med garanti også glæder sig til at kunne repræsentere racen. 

 

 

Vi ser frem til at hilse på Jer og se jeres heste på de forskellige dyrskuer i løbet af sommeren 2022. 

Nyheder

Events